Rotten to the core - Arne

Påklædning

---

Cosita havde sidste aften haft et par unge som skulle have deres totems, hvilket var derfor hun nok var ret træt i dag. Hun var altid en af dem som var mest pænt klædt på i forhold til de andre grounders. I følge Anya var hun en af de dyrebare - og selvom hun gerne ville træne måtte hun ikke, fordi, de havde brug for hende hel. Cosita havde dog haft Arne til at hjælpe hende træne i smug, utroligt nok hun fik ham overtalt alligevel.
Hun var gået lidt væk fra selve landsbyen, og ud til et mere hemmeligt sted. Et sted hende og Arne mødtes når hun skulle træne.

Dog kom hun også derud når hun skulle være sig selv, hvilket nok var derfor hun var der nu. Hun var anderledes det vidste alle, sådan var det at have en mor som var sky people. Tingene ændrede sig når det var sådan. Men hun havde det godt der hvor hun var nu. Costia så et par walkere og trak sine daggerts op og gik stille imod dem. Hun sank en klump men var ikke ligefrem bange længere, det havde hun været første gang og dog. Hun havde overlevet ude i vildnisset før hun overhovedet fik sit totem. Hun skulle blot varmes op. Hun svang den ene daggert og placerede den perfekt i den ene walkers kranium, og trak med magt armen tilbage, og vendte sig imod den næste. Hun drejede rundt om sig selv for at placerede daggerten perfekt i sidehovedet af det klamme væsen. Dog overraskede en hende fra siden, og fik hende til at springe tilbage og derved falde ned på jorden.
Det klamme væsen smed sig ovenpå hende, og Costia måtte bruge begge arme på at prøve at skubbe væsnet væk fra sig - men vægten på walkeren var ikke ligefrem let.

Arne fattede ikke hvordan det var lykkedes hende at overtale ham til at træne hende i al hemmelighed. Var det den der kvinde list som kvinder var berømte for? Det var nok det. Det ville ikke overraske ham hvis det var tilfældet, men uanset hvad, så ville han holde sit løfte og hjælpe hende. Han havde en økse og et skjold med sig, men det var ikke ham som skulle bruge skjoldet. Tøsen skulle lære at forsvare sig selv før hun skulle angribe folk, eller Walkers. Sådan var det bare. Forsvar fremfor alt.

Han nåede hen til det aftalte sted og så hende under en Walker. Det var tydeligt hun havde problemer med at få den væk. Han smed sit skjold og greb fat i walkerens nakke for at rive den væk fra hende. Han skubbede den lidt væk og svang derefter hand økse henover dens strube. Da kroppen faldt til jordet skar han hovedet af og smed øksen på jorden. Han vendte sig om imod Cosita og rynkede svagt på panden, men han virkede langtfra bekymret for hende, selvom han åbnede sin mund for at spørge ind til hende. "Er du okay?"