up for the challenge ~Stella~

Lion'el var en normal mand, eller han var normal i den forstand at han mindede meget om sin far, samme profession, samme kærlighed for sit arbejde, og samme konkurrence ånd. dog selv om hans far var død nu levede Lion'el på samme måde som sin far. Han smilede til billedet han havde ved sit spejl før han samlede sin riffel op, hans fars riffel som han havde istand sat, den havde været uundværlig som en jæger. Lionel havde sin sædvanlige tshirt på og de løse bukser så han kunne bevæge sig hurtigt og adræt hvis nødvændigt. Han gik ud af sin Hule og ned af den lange vej ned af det bjerg han boede på.

Heldigvis havde klanen været det samme sted i et årstid nu. De var elendige til at håntere at walkere havde chance for at angribe. Stella elskede dog det. At leve i fare. Suset ved at se den dø. At tage en mands liv. Stella var ganske vidst en del af sky people, men hun var mere rebelsk anlagt end de fleste. Folk havde vidst det om hende siden hun havde fået sit totem som flagermus. Stella var nede for foden af bjerget. Her havde hun sovet i nat, og her stod hun blot ventede på walkerne ville komme frem fra deres skjul. Hun var i ført et par slidte shorts og en endnu mere slidt tank top. Hun havde fundet tøjet da hun havde vandret rundt i ruinerne for nogle uger siden. Det var mere behageligt end det andet tøj af skin, fjer og alle klanens andre mærkelige metoder til at holde sig varme. Stella havde hendes lysebrun hår flettet så det sad ned langs hendes ryg - og ville ikke forstyrre hende. Hendes trolovede Joshua hadede hun var så meget ude, de kunne ganske vidst ikke fordrage hinanden, men var nød til at bekymre sig bare en smule omkring hinanden.
Stella fik øje på en walker og sprang op på benene og gik imod den. Hun trak sin daggert og svang den så bladet hamrede igennem kraniet på den. Hun rev daggerten til sig igen, og lod walkeren falde ned på jorden som var den skidt. Skridt bagved hende fik hende til at dreje sig rundt og skulle lige til at hamre daggerten ud efter hvad der end kom bagved hende. Dog stoppede hun lige i tide da hun så herren foran sig. En af dem fra sky Poeple, hun var ikke et sekundt i tvivl.
"Jeg kunne have slået dig ihjel?" Vrissede hun lettere irriteret og lod våbnet falde ned på sin plads.

Lion'el gik roligt ned af bjergstien til han nåede udkroningen til skov området og trak sin riffel af sin skulder og holdt den i hofte højde og havde piben op i luften. Da lyden af et eller andet kunne høres lidt der fra gik han tættere på og så en kvinde der lige dræbte en walker, en af sky people af hvad han kunne se ud fra hvordan hun så ud. Da hun vendte rundt og næsten stak ham med hendes kniv havde han allerede løftet sin riffel til skulderen og pegede lige mellem hendes øjne. Han sænkede den igen da hun tog sin kniv væk "i lige måde men jeg er hurtigere" han så på hende og gik længere hen til hende og slyngede riflen op på sin ene skulder og holdt en hånd frem "jeg er Lion'el, jæger" han smilede venligt til hende og ventede på hun tog hans hånd så de kunne lægge deres dødstrudsler bag sig.