Vejr: Det har lige regnet,så det er lidt koldt.
Tid: Midt på eftermiddagen
O: Ingen ud over ham selv, og et par walker
P T-shirt og jeans og et par sko.
Adkins bevægede sig rundt på skolen, mens han prøvet og finde et godt sted og skjule sig, indtil han kunne vende tilbage til hans søgende efter Jaelyn, alt dette her var ikke noget der var let for ham, men han havde lid opgivet at finde hende igen, han havde brugt for langtid i forvejen, hun var sikkert død nu. Hvorfor, havde han bare ikke skudt personerne som havde gjorde dette her før, men han havde endelig brugt det op, de var døde nu, men det ville ikke bringe hende tilbage desværre. Adkins øjne så bare ud i luften da der dukket et par walkers op. Adkins gav et kæmpe suk fra sig, hvorefter han træk hans sværd lige så elegant som, han havde lært a bruge den siden han, havde valgt de våben selv om reapers var bedre end ham med det, havde han aget de fra de omegaer, han havde kæmpet mod før. Han havde stadig sin pistol, men kniven havde han ikke længere, efter han var brudt fri, og havde dræbt dem, havde han mistet sin daggert, eller den var blive smadret, hvorefter han os, havde fået en skade, han havde dog fået forbundet det, og taget de ting, han kunne bruge med fra lejren som, han havde været fanget på, men nu havde han et par problemer med det. 1. Var at han ikke havde, særlig meget føde tilbage, 2. var at han manglet en ny forbinding, som, han kunne sætte på sig selv. Men som om de ikke skulle være løgn, havde vejret heller ikke vist hensyn i et stykke tid. Hans drab af mennesker var efter dem, komme op på 7, han kunne ikke kende sig længere, hvad han end var før var han slet ikke sig selv længere.
Adkins svang sit et hånds sværd mod de to walkers, da de begge havde gået ved siden af hinanden, så et enkel sving med nok kraft, var nok til og hugge deres hoveder af. Adkins bevægede sig lige så stille ind, på hvad der engang havde været en skole, eller hvad der var tilbage af den. Han satte sig under, hvad der var tilbage af et tag. Han sætte sig klar med sit sværd, hvorefter han lyttet, om der var nogen som kom i nærheden, efter så mange gange, han havde levet alene, kunne han sagtens høre, et par fodtrin, han rejste sig med det samme op, hvorefter han træk sin pistol, ”hvem der”