I am great// Clarke//

S fængslet
O et par walkers
V Solen skinner svagt
Tid 17,30
P En t-shirt sammen med et par cowboy bukser og en brun jakke.
Adkins, havde bevægede sig tilbage mod fængslet han ville se om Jaye stadig kom her eller om, hun overhovedet havde været her. Da han ankom til stedet så han sig svagt omkring, hvorefter han kunne høre nogen walkers. Han træk sit sværd frem, hvorefter han listet omkring dem, hvorefter han med to lette sving fik dem myrdet. Da han var færdig med det så han sig dog igen omkring, hvorefter han prøvet og komme tætte på fængslet. Han bevægede sig hurtigt frem af, hvorefter hans bene gjorde det meste arbejde. Da Adkins kom hen til fængslets indgang omkring det så han, at der stod en gruppe som prøvet og komme ind, hvilket beviste at han ikke var alene her. Adkins træk derfor sit sværd igen, hvorefter han løb hen mod dem, han svang sit sværd så hurtigt og præcist som det var muligt, hvorefter han lavet et spring for at komme helt hen til døren. Han smed sig selv ind mod døren, hvorefter han fløj ind.  I kælderen, dog smed han sig selv kort efter mod døren, hvorefter han prøvet og findet noget der kunne holde døren for ham. Han kom dog ved et uheld til og skyde med hans pistol så den walker der stod lige foran døren døde. Adkins lukkede dog så hurtigt han kunne døren, med et lille komode som stod tæt nok på han fik derefter sig selv kæmpet længere ind, hvor han så tjekket hans krop for skader. Han kunne svagt se at han, havde skadet sig selv med hans daggert som lå på gulvet nu, den havde nemlig skåret ham hen over hans ben, dog var det ikke et livs vigtigt sted, men han kunne ikke stå helt ret op, "god start Adkins god start." mumlet han, hvorefter han smed sig selv op af en mur, der sjovt nok var i det lokale han, havde været sammen med Jae den gang. Men det så ikke ud som om, hun havde været her, men bare hun var i live var han dog glad. Adkins, rejste sig svagt op, hvorefter han begynde og humpe let, han så sig omkring, hvorefter han lagede sig selv op af muren, det havde været længe siden han personligt kunne slappe af, men nu kunne han endelig.

Han lukkede derfor svagt sine øjne, indtil han hørte skridt, hvorefter han træk sit sværd og stillede sig op af muren, ingen skulle se ham som et let offer og en der var kommet til skade, ingen. "Jeg siger dig, hvis du nærme dig, vil du fortryde det, jeg har våben og er ikke bange for at bruge dem." Han lød overbevisende og som om, han ikke var kommet til skade, eller sådan prøvede han at lyde.

Det var hende og nogle af hendes gruppes område. Andre omegas fra forskellige klaner tidligere. De havde set en var trængt ind, og ville se ham an. Derfor sendte de Clarke, gruppens leder, og nok også den klogeste af dem alle. Let var hun gået efter ham, men før med af stand så han ikke anede hendes tilstede værelse. Først lidt efter valgte hun at trænge ind på ham da han hvilede sig. Clarke var ikke bange for en anden omega - medmindre hun havde god grund.
Han truede hende.
"Vi har alle våben vi ikke er bange for at bruge honey. Hvis dig nu bare, du er trængt ind på mit område ikke omvendt." Svarede hun overbevisende og stædigt. Clarke var ikke bange for at få lidt beskridte hænder, og hvis hun skulle dræbe denne mand for det - ingen problem.
"Giv mig navn.. klan eller tidligere klan." Sagde hun og trådte frem imod ham. Hans ansigt virkede bekendt. Hun havde set det før hun blev kidnappet af de groundere da hun var yngre. Clarke sank en klump, han ville sikkert tro, at hun var den nye leder af skye people.
"Giv mig det jeg spurgte dig om." Sagde hun med et hævet bryn.

Da en kvinde dukkede op og så på ham, tvang han sig selv til og sluge smerten, ingen skulle se ham være svag og da slet ikke hende her. Han hævet svagt på hans ene øjnebryn, da hun begynde og hundse rundt med ham som om, han bare var en person som skulle gøre, hvad hun sagde, "hvad jeg var før betyder ikke noget, hvad jeg er nu er en omega som du sikkert os godt ved." Han gik frem af mod hende, hvorefter han blive stoppet af hendes gruppe som alle, stod med våben i forhold til ham, han kunne ikke rigtig kæmpe sig selv ud af dette her, men gud, hvor ville han ønske at han kunne. "Jeg beholder mit navn for mig selv os, hvis du ikke har noget imod det." lød det halvt provokerne fra Adkins, hvorefter han hævet hans øjnebryn igen, hvorfor kalde hun ham overhovedet honey. "Dit området DIT, sidste jeg så efter var fængslet et sikkert sted man kunne gemme sig for walkers, men noget har åbenbart forandret sig." Da det var sagt fiskede han svagt efter sin pistol mens han bakkede bagud, hvor han til sidste mødte muren. Han ville ikke lade dem hundse rundt med ham, han var ikke en hund, de kunne ikke bare forvente at han skulle følge deres regler. "Men ved du, hvad jeg kan vel os bare smutte igen, eller i kan lade mig være, jeg passer mig selv, som enhver anden person, så det er ikke fordi i kommer til og lægge mærke til mig."Lød det uskyldigt fra Adkins af, hvorefter han træk pistolen frem bag sig og begynde og se om han kunne gøre noget med den, inden de gjorde noget igen. Han var sikker på han, havde set hende før, men hvor kunne han dog ikke huske. Normalt var Adkins ikke sådan her, men lige nu, havde han smerte og sikkert betændelse i hans sår, så han ville bare undgå og fortælle noget om sig selv, for at på den måde kunne folk ikke bruge noget imod ham, så længe han ikke spillede med i hendes spil.

Hendes gruppe stod blot sammen. De var alle blevet smidt ud for noget de ikke så som en god grund. Sammen stod de stærkere, så det overraskede ikke hende, at de havde hendes ryg. Hun viftede dem dog væk kort efter, også på manden.
"Du fra sky people." Sagde hun så da de var på tomands hånd igen. Hun kneb øjnene let sammen, hans ansigt lå langt væk, hvilket måtte sige, at det var en del år siden. Let løftede hun blikket op.
"Jeg har set dig før." Tilføjede hun så og kørte en hånd igennem det hvidblonde hår. "Men nu har jeg også set de fleste sky people før." Hun skar en lille grimasse.
"Vi har disse gange af fængslet, ikke det hele af det - det bare det, at du bare gik ind." Let trak Clarke på skulderen og rystede fortabt på hovedet af ham. Hun vidste bedre end at tirre folk, så hvorfor ikke bare stille sine spørgsmål, se om han kunne bruges til noget. Hvis han blev et problem, så slå ham ihjel, så kunne hans våben da blive brugt til noget fornuftigt.
Clarke vippede hovedet let på skrå imens hun betragtede ham nøje.

Adkins så på hende da hun viftede dem væk, hvorefter han personligt stillede sin pistol ned i hans lomme igen. Han prøvede dog stadig og kæmpe imod at vise at han havde ondt, men det var betændelse som var på vej i hans ben. Han bandet svagt for sig selv, hvorefter han så på hende navnet var lige ved og komme, "og du er Clarke søster til den nye leder." Han Tvang sig selv til og blive stående oppe, mens han svagt kunne mærke blodet falde, han var ikke en der kunne forhandle lige nu og sidste gang, havde han været sammen med Jae og de fik dem stadig væk fra hinanden, han havde ingen steder og flygte hen, han måtte prøve og fokusere det ville som sagt ikke være let, men det er var bare det tidspunkt, hvor man måtte bide sin ære i sig. Han bakkede tilbage mod en mur, hvorefter han så på hans ben. Tænk at det var med koldbrand, hvis der gik længere tid. han ville dø, "igen lige så godt gøre jer klar til og tage mine våben, da betændelsen i mit ben, gør at jeg ikke rigtig kan gøre en skid, "navnet er Adkins, hvorfor jeg blive smidt ud er så min hemmelighed." Da det var sagt kiggede han over på Clarke, "men du fik da en ny klan, hvilket der vel i sig selv er godt." Med de ord lukkede han svagt sine øjne han var træt, såret sviet af helvedes til så, hvad han end skulle gøre nu var en anden side af historien. Han begynde og indse at Jaey, havde haft ret man kunne ikke klare sig i denne verden selv, man havde brug for flere folk.